Om mig

Mit navn er Anna og jeg bor i Funder Ådal tæt på Silkeborg.

Jeg tilbyder havebesøg og udarbejder haveplaner med henblik på at give plads til natur på egen matrikel. Jeg holder foredrag og workshops om biodiversitet og hvad man selv kan gøre af tiltag, der fremmer det lokale liv.

Naturen har altid spillet en central rolle i mit liv. Opvokset på en gård med lange ture i mark, eng og skov, optaget af alt det liv omkring mig og lærte navne på planter, fugle og sommerfugle. Som studerende søgte jeg altid byens grønne, helst vilde områder, og begyndte at engagere mig i naturformidling og bynatur både i mit arbejdsliv og i fritiden.

Jeg har blandt andet arbejdet med bynatur og biodiversitet på Naturhistorisk Museum Aarhus, undervist i Københavns Skolehaver og lavet naturture. Jeg har erfaring med at anlægge blomstereng og vand i haven, bygge kvashegn og insekthotel, slå med le og pode frugttræer mm. Jeg arbejder ud fra naturens egne dynamikker for at skabe levesteder for dyr og planter baseret på naturtyper og hjemmehørende arter.

I dag ønsker jeg med min interesse og erfaring indenfor have, biodiversitet og bæredygtighed at hjælpe andre til at få en mere oplevelsesrig have med leverum til dig og alle de levende væsener, vi deler Jorden med.

Du er altid velkommen til at kontakte mig på email funderaadal@gmail.com.

Eller ring til mig for en uforpligtende samtale på +45 60774966.

Anna Bonnichsen

Funder Ådal – Naturhavedesign
Funder Ådalsvej 5
8600 Silkeborg

Følg mig på Instagram – Funderaadal og Groenrebel